 |
 |
Fra jernstøberi til kulturhus |
|
 |
I efteråret 1977 lukkede en af Skanderborgs største arbejdspladser gennem knap 100 år, A. Blom & Søns Maskinfabrik. Takket være et lokalt kultursamvirke og et fremsynet byråd kom der et enestående kulturelt miljø ud af det store fabriksareal midt i byens hjerte. Kun 3 år senere blev de mange bygninger, bortset fra en enkelt, nedrevet, og det blev starten på en smuk bypark ned mod Skanderborg Storesø.
Den eneste bestående bygning, der havde fungeret som maskinsnedkeri, |
 | |
|
 | |  |
blev i 1982 indrettet til kommunalt bibliotek, og i 1997 påbegyndtes opførelsen af et kulturhus på det sted, hvor Bloms gamle jernstøberi havde ligget.
Arbejdsplads gennem knap 100 år
Maskinbygger A. Blom havde erhvervet ejendommen med tilliggende 11⁄2 tdl. areal i 1882, og året efter indrettede han et moderne jernstøberi nede ved søen. De følgende år blev der foretaget en række udvidelser, og fabrikkens landbrugsmaskiner blev landskendt på fremragende kvalitet. |
|
 |
Da virksomheden var på sit højeste i 1920’erne, talte medarbejderstaben godt 200. Men så fulgte nogle hårde år i forbindelse med krisen i 1930’erne, hvorfor firmaet i 1937 måtte ændres til et aktieselskab. Og fabrikkens beliggenhed lige midt i byen, med hovedgaden på den ene side og søen på den anden, blev efterhånden en spændetrøje for de udvidelser, som tidens krav til stordrift betingede. Ejerne besluttede derfor i 1977 at sælge til kommunen, og 95 års driftig erhvervsvirksomhed var dermed slut.
Bypark og kulturhus For borgerne var det begyndelsen på en længe næret ønskedrøm om at få bedre adgang fra bymidten til den smukke Storesø, og gennem tilkøb af en lille halv snes mindre og større naboparceller i syd kunne kommunen i begyndelsen af 1980’erne anlægge en stor bypark med flere hundrede meter søbred og anløbsplads for turistbåden Dagmar. |
 | |
|
 | |  |
Men op gennem 1990’erne lød der et stadigt stærkere ønske om også at få et kulturhus, og det resulterede i, at byrådet åbnede pengekassen og bevilgede de nødvendige midler. Og i efteråret 1998 stod så et imponerende kulturhus og en til ukendelighed forbedret bypark klar til at blive taget i brug.
Bloms jernstøberi er blevet til et center for kultur og samvirke med møde- og udstillingslokaler, en musik- og teatersal med plads til 700 personer, en biograf med 150 pladser og en stor og lys foyer med ny indgang til biblioteket i den ene side og i den anden Gamle Bloms cafe med en enestående udsigt ud over søen.
Købstaden Skanderborg er virkelig blevet en attraktion rigere. |
|
|
| | |