 |
|
Fra småkøbstad til storkommune |
|
|
Den administrative debat i begyndelsen af det nye årtusinde handler om berettigelsen af amtskommunerne. Ville det være mere hensigtsmæssigt med få store regioner? Landet er jo ikke større, end at en bil på bare 4-5 timer kan køre fra syd til nord – eller fra vest til øst! Landet har kun 5 mio. indbyggere – en tredjedel af Storlondons indbyggertal.
En regionsgennemførelse kunne medføre, at antallet af de såkaldte primærkommuner kunne reduceres til ca. 100. Dette kunne ske ud fra befolkningsmæssige, erhvervsmæssige og andre tilknytningsmæssige kriterier. Men da industrialismen for alvor satte ind i sidste del af attenhundredtallet, var det i høj grad hovedstaden og de gamle købstæder, der måtte holde for. Disse byer havde privilegier og var ofte også attraktive ud fra trafikale synspunkter.
|
| |
|
| | |
Men ikke alle købstæder fik samme andel i denne udvikling. Skanderborg var, trods sine købstadsrettigheder fra 1583, en af de byer, der kun fik en beskeden andel. Byen var naturligt hjemsted for administration (bl.a. af eget amt). Der var nogen handel og markeder – et kendt hestemarked. Men byen var også præget af en ”indeklemthed” på grund af sin beliggenhed. Nærliggende købstæder havde havne (Århus og Horsens) eller lå ved det store jyske vandløb Gudenåen (Silkeborg og Randers).
Men den lille købstads indeklemthed skyldtes også, at købstadsgrænsen i 1583 var draget temmelig snævert. Jernbaneføringen i 1860’erne medførte således, at banegården med godsbetjening og told m.v. blev placeret i forstaden Skanderup-Stilling. Fra banegården førtes en vej ned til den lille købstad, der ved århundredskiftet 1900 blot havde ca. 2.000 indbyggere. Et tal, der i løbet af de næste 60 år kun steg til godt det dobbelte.
|
|
|
Der var dog alligevel i disse år op til 1960 en rimelig god foretagsomhed med at søge at påvirke udviklingen.
Byens beliggenhed i et udpræget landbrugs- og skovområde gjorde det naturligt for en del virksomheder at knytte sig til disse erhverv: maskinfabrikker, frøforsyning og slagteri m.m. I de år afholdtes også de jyske ungskuer i Skanderborg, hvilket yderligere befæstede byens tilknytning til landbrugserhvervet.
Fra bystyrets side blev der udfoldet store bestræbelser for at gøre opmærksom på mulighederne. I 1935 opførtes på byens initiativ det store kompleks ”Sølund” i Skanderborg Dyrehave. Det blev stillet til rådighed for De Kellerske Åndsvageanstalter, og er den dag i dag i udvidet skikkelse en væsentlig forsorgsinstitution.
|
| |
|
| | |
Kun et par år efter afholdtes i Skanderborg Dyrehaves parkanlæg (omtrent der hvor Hotel Skanderborghus i dag ligger) en stor landsudstilling. Denne landsudstilling, der blev afholdt kort efter Lillebæltsbroens åbning, blev genstand for stor opmærksomhed. Via det nye radiomedie blev næsten alle indbyggere i Danmark bekendt med udstillingen, og hvad den kunne fremvise.
Efter krigsårenes smalhals prøvede Skanderborg igen nye fremstød. Men intet lykkedes rigtig. Byen var som før nævnt indeklemt som en lille husmand. Noget måtte der ske!
Med sognerådet for forstadskommunen Skanderup-Stilling var der i 1937 indgået en ”fredsoverenskomst”, der udløb i slutningen af 1950’erne. Byrådet rejste derfor i 1959 en såkaldt indlemmelsessag over for Indenrigsministeriet. |
|
|
Det blev fremhævet, at købstaden siden sin oprettelse i 1583 havde været hæmmet i sin udvikling på grund af den snævre grænsedragning. Indlemmelsessagen blev løst ved, at såvel sogneråd som byråd enedes om en frivillig kommunesammenlægning fra 1963.
Ved den store kommunalreform i 1970 blev denne nye by yderligere sammenlagt med 3 tilstødende landkommuner.
Forudsætningerne for alle de ønskede fremstød var nu til stede.
Den nye storkommune kunne iværksætte en egentlig by- og erhvervsudvikling baseret på det mest hensigtsmæssige for det store område. Hensyntagen til natur, lokalområder, kommende motorveje osv. Denne udvikling har herefter – med skiftende hastighed – fundet sted indtil i dag. |
|
| |
|
Da Skanderborg i 1983 fejrede sit 400-års-jubilæum havde byen allerede 20.000 indbyggere. Foruden udviklingen i indbyggertallet har de senere år også været præget af en betydelig udvikling inden for erhvervslivet. Udviklingen har især været præget af en god differentiering inden for branchevalg og i størrelser. Byens erhvervsliv vil således i alt være mindre følsom over for større markeds- eller konjunktursvingninger. Et lille – nærmest selvbestaltet initiativudvalg i 1970’erne – er blevet afløst af erhvervslivets eget erhvervsråd med egen erhvervschef.
Fra naturens side er Skanderborg-området beriget med store arealer med skove, søer og dale. Forudseende byråd har sikret arealer til mange formål, og ikke blot til bolig- eller erhvervsbrug – rekreative og kulturelle hensyn har også spillet ind. I dag er Skanderborgs centrum den store bypark langs søen. Her ligger kulturhus med bibliotek, biograf, sale og café. Store græsplæner med skibsbro, legeplads, petanquebane m.m. Ved byfester, kulturnat o.l. samles tusinder af borgere i parken for at være med.
For godt 150 år siden samledes man også i Skanderborg. Centrum var dengang Slotsbanken. Her mellem søerne samledes over 10.000 jyder for at afsløre ”Den jyske Frihedsstøtte” til minde om stavnsbåndets ophævelse. Støtten prydes af Sjette Frederiks buste skabt af Bertel Thorvaldsen og har relieffer af H.W. Bissen. Kong Christian den Ottende overværede højtideligheden bl.a. sammen med Studentersangerne fra København (blandt dem digteren H. C. Andersen).
Det synes ubegribeligt, at en lille købstad den gang med ca. 1.000 indbyggere kunne magte indkvartering og bespisning af et sådant antal gæster. Men efter H. C. Andersens beskrivelser i sin dagbog gik alt tilfredsstillende og værdigt. Men nogle måtte indkvarteres udensogns med vogne og heste.
I dag samles også over 10.000 til en årlig festival i Skanderborg i august måned. Den finder sted kun få hundrede meter fra Slotsbanken og sker under byens og borgernes store bevågenhed. Deltagerne indkvarteres i egne telte bl.a. i Dyrehaven og på Sølunds arealer.
Men kulturliv i Skanderborg er også sport. I mange år var Skanderborg og sport ensbetydende med cricket eller sejlsport. Det er det stadigt. Men nye sportsgrene er kommet til: golf, ridesport, håndbold og kajaksport. Hvert år i september gennemføres fra Skanderborg til Randers den internationale ”Tour de Gudenå”-kajakfart under mange tusinde tilskueres opmærksomhed langs hele ruten.
Det har i mange år kendetegnet Skanderborg og dens borgere, at mange af de fremstød, der finder sted for byen, skabes i et tæt samvirke mellem borgere og bystyre.
Skanderborg indbyder alle til at tage aktiv del i det mangfoldige liv i vor by. |
|
|
| | |
