Sådan styres kommunen
1. januar 2007 opstod den nye Skanderborg Kommune, som bygger på fusionskommunerne: Skanderborg, Ry, Hørning og Galten samt Voerladegård Sogn fra den tidligere Brædstrup Kommune. Ved sammenlægningen blev der desuden tilført opgaver fra de tidligere Århus og Vejle amter.
Næsten to år før selve sammenlægningen gik de i alt 62 politikere i de daværende fusionskommuner i gang med at udarbejde det politiske fundament for den nye storkommune. Inden udgangen af 2005 var målsætningerne og visionerne for den nye kommunes politiske og administrative struktur godkendt af byrådene i de fire fusionskommuner. Og i foråret 2006 var det organisatoriske grundlag for den nye kommune på plads.
Nytænkning
Det nye kommunale Danmarkskort omfatter 98 kommuner, hvoraf de 66 er fusionerede kommuner. Skanderborg Kommune er blandt de få nye kommuner, som bevidst har valgt at benytte kommunalreformen til at afprøve nye politiske og administrative strukturer og styreformer. Kommunen har sat gang i et udviklingsforløb, der kan være med til at skabe forandring og fornyelse i hele det kommunale og offentlige Danmark. Det krævede en dispensation fra Indenrigsministeriet at gennemføre den ønskede politiske styreform. Dispensationen gælder foreløbig for valgperioden frem til udgangen af 2009.
Skanderborg Kommunes politiske og administrative strukturer og styreform er baseret på følgende tre grundprincipper:
• Politikformulerende og -kontrollerende udvalg: Politisk er der enighed om, at bevæge sig væk fra det traditionelle politiske udvalgsstyre. I stedet vil politikerne bruge kræfterne på dialog med borgerne og på den måde sikre fornyelsen af den kommunale service. Der er indbygget en række kontrolfunktioner i styreformen. De skal sikre, at borgerne får det kvalitets- og serviceniveau, som politikerne har besluttet, de skal have.
• Smal central direktionsmodel og blot én forvaltning: De folkevalgte i Skanderborg Kommune ønsker at minimere de centrale administrative omkostninger. Derfor har kommunen, i modsætning til de fleste andre kommuner, hverken fem, seks, syv eller otte nye direktører, men alene en tre-personers direktion med kommunaldirektøren i spidsen. Der eksisterer ikke traditionelle forvaltninger, men alene fagsekretariater. Deres opgaver er dels de såkaldte myndighedsopgaver som f.eks. folkeregister, børnetilskud, pension, anbringelse af børn og unge, byggesagsbehandling, lokalplanlægning og miljøgodkendelser samt de borgerrettede kommunale funktioner og institutioner.
I praksis betyder strukturen, at ”de kolde administrative hænder” er vekslet til ”varme hænder” i den direkte udførende service over for borgerne.
• Aftale- og kontraktstyrede funktioner og institutioner: ”Central styring og decentral ledelse” er en bærende filosofi i kommunens styreform. Aftalestyring sker i forhold til de fem stabsfunktioner og fagsekretariaterne. Stabsfunktionerne er: Byråds- og Direktionssekretariat, Plan & Erhverv, Økonomi, HR/Personale & Løn og Innovation & IT.
Fagsekretariaterne er: Børn & Unge, Ældre, Fritid & Kultur, Beskæftigelse & Borgerservice, Teknik & Miljø og Handicappede.
Kontraktstyring sker i forhold til kommunens 87 funktioner og institutioner, hvor der typisk er brugerbestyrelser på skoler, daginstitutioner, ældredistrikter, handicapinstitutioner m.v.
Aftale- og kontraktstyringerne er baseret på byrådets årlige budgetvedtagelse.
Udvikling over år
De kommende tre udviklingsår i den nye Skanderborg Kommune bliver spændende og udfordrende. Indkøringen af de nye strukturer og styreformer kommer ikke af sig selv. Det stiller store krav til alle involverede parter at bevæge sig ud i ”ukendt farvand”, hvor svarene ikke altid kan gives på forhånd, men skal udvikles undervejs.
De lokale folkevalgte politikere skal finde nye måder at kommunikere med borgerne på og de nye direktører og stabs- og fagcheferne skal vise evner for en ny ledelsestænkning. De aftale- og kontraktstyrede funktioner og institutioner skal tage ansvaret for, at der skabes øget medindflydelse i de lokale brugerbestyrelser uden at det faglige ansvar og den synlige lokale ledelse dermed sættes over styr.
Succesen vil være helt afhængig af viljen til at ville, og at de folkevalgte, chefer/ansatte og brugere/borgere reelt ønsker at prøve nyt og gå nye veje for at opnå andet og mere end nye ”streger på papir”. Målet er at styrke kvaliteten i servicen af kommunens kerneydelser over for borgerne. |
