Store og små årstal i Hjørring Kommune

Omkring 10.000 f.Kr. De første mennesker kommer til egnen efter istiden. Det er rensdyrjægere, hvis efterladenskaber af flint er fundet flere steder i kommunen, bl.a. ved Nørre Lyngby og Bjergby. Omkring 5.000 f.Kr. Ved bredden af en lagune ved Vendsyssels daværende nordkyst ud for Dvergetved ved Tolne har stenalderjægere jagt- og fiskepladser. På en af disse pladser er udgravet rester af Vendsyssels ældste båd – en udhulet træstamme. Omkring 4000 f.Kr. Landbruget kommer til Danmark – og dermed Vendsyssel, hvilket mange arkæologiske fund fra de efterfølgende to tusind år viser. Et markant minde fra den tid – bondestenalderen – er stendyssen i Tornby, der er den nordligste bevarede stendysse i Danmark. Omkring 1300 f.Kr. Bronzealderbønderne rejser talrige gravhøje, der ofte placeres højt og markant i terrænet – det gælder således ”Ellevehøje” ved Mosbjerg. Vejnavnet Femhøje i Hjørring vidner om, at der her engang har været fem høje. Den sidste blev udgravet i 1938; stensætningerne fra de tre grave i højen kan ses på stedet, og et bronzesværd fra en af gravene er udstillet på Vendsyssel Historiske Museum. Omkring Kristi fødsel Der sker en omfattende bosætning i området, hvilket fund af mange bopladser og grave viser. Enkelte stenbyggede gravkamre er bevaret i grønne områder, bl.a. otte grave på plænen syd for kapellet på Hjørring Kirkegård.		1050-1536 Middelalderen igennem bygges flere kirker i Vendsyssel; de ældste af træ (rester fundet under den nuværende Sct. Olai Kirke i Hjørring), senere af kvadersten (bl.a. Mosbjerg og Tornby Kirke), og de yngste af munkesten (bl.a. Asdal og Lendum Kirke). 1060 Der oprettes tre nye stifter i Nørrejylland med residens i Århus, i Viborg og i Børglum. Indtil da holdt biskoppen formentlig til i Hjørring. 1086 Kong Knud, der senere får tilnavnet ”den Hellige”, flygter fra kongsgården i Børglum, gennem Jylland til Odense, hvor han bliver dræbt i Sct. Albani Kirke. Omkring 1150 Navnet Hjørring dukker op for første gang; i den latinske form ”Heringa”. Det findes på en mønt, der er slået omkring 1150 af en møntmester under Svend Grathe. 1100-årene ”Jorungr” er hovedstad i ”Vendilsskagi”. Dette berettes i Knytlinge Saga, der nedskrives omkring 1280. 1100-årene Præmonstratenserordenen etablerer sig på Børglum og bliver ordenens hovedsæde for dens klostre i Danmark, Norge og Sverige. 1243 Den 31. marts udsteder kong Erik Plovpenning Hjørring bys ældst kendte købstadsprivilegier. Privilegierne fornyes ofte gennem de følgende århundreder.

Det 3.000 år gamle bronzesværd fra Femhøje i Hjørring.

1253/54 Vrejlev Kloster nævnes første gang, men er sandsynligvis ældre. Klostret er et nonnekloster af præmonstratenserordenen. 1299 Erik Menved sælger 1/6 af Hjørring. Kongen har altså tidligt haft store besiddelser i byen, hvilket også er nævnt i ”Kong Valdemars Jordebog” omkring 1231. 1343 Der afholdes ofte sysselting i Hjørring; som f.eks. i dette år, hvor bl.a. flere gejstlige, to riddere og 19 adelsmænd er til stede som vidner. 13- og 1400-årene Et stort byggeri af herregårde påbegyndes i området bl.a. Tidemandsholm øst for Tårs, Baggesvogn nordvest for Sindal, Skårupgård ved Tolne og Odden ved Mygdal. 1469 Den første kendte anvendelse af Hjørring bys segl med Sct. Catharina. 1519 Stygge Krumpen bliver biskop af Børglum, og er det indtil reformationen i 1536, hvor han, som landets øvrige biskopper, bliver fængslet af Christian 3. 1548 Hjørring bliver igen bispeby, da den lutheranske superintendent over Vendelbo Stift for en periode (til 1554) får sæde i Hjørring. 1558 Et hollandsk læsekort udgives, hvor bl.a. toninger af Hirtshals og Lønstrup Klint med Rubjerg Knude er medtaget. Toningerne er de ældst kendte landskabsbilleder af Vendsyssel. 1585 Kartografen Marcus Jordan udarbejder et Danmarkskort - det første af sin slags. Herpå findes bl.a. lokaliteterne Hjørring, Børglum Kloster, Hirtshals og Odden. 1602 Niels Nielsen Rød i Hjørring ”med hans hustru og børn allesammen” og med dem mange andre dør i ”den store pest”. Pesten sætter skel i tidsregningen, og mange år efter regner man med tiden ”efter Døden”.		1627 Under 30-års krigen bliver Hjørring besat af Wallensteins tyske lejetropper under kommando af Melchior v. Hatzfeldt. 1642 På grund af ”den store uskikkelighed ... som gemenlig her udi ...denne by øves og bruges med drik, dobbel, sværgen ... af en hob ryggesløst selskab” indføres en politivedtægt, der bl.a. indeholder udskænkningsforbud efter kl. 21. 1644 Hjørring besættes igen af fjendtlige tropper. Byen udruster 30 ryttere til at deltage i landsdelens forsvar; kun fire kommer hjem. 1646 Der foreligger et kgl. kommissionsforslag om at flytte Hjørrings forarmede borgere til den påtænkte fæstningsby ved Hals. 1672 Der lægges afgift – den såkaldte konsumtion – på fødevarer, der bringes ind i byerne. Afgiften opkræves frem til 1850. 1678 De første tre beboere slår sig ned i Løkken, og i løbet af 1700-årene opstår der her et lille bysamfund, der lever dels af fiskeri, dels af skudehandel. 1698 For første gang går der post mellem Hjørring og Aalborg, og byen får sit første posthus. 1719 Det pålægges beboerne i Hjørring at anskaffe brandspande. En fortegnelse viser, at der i alt skulle være 61. Bestemmelserne vidner om den evige kamp mod ildebrandene, som med få års mellemrum lagde dele af byen i aske. 1778 Hjørring bliver hjemsted for en distriktskirurg; hermed får de fattige for første gang fri lægehjælp.

Mønt slået i Hjørring (Heringa) af en møntmester under Svend Grathe omkring 1150.

1794 Egnen får sit første apotek, det nuværende Løveapotek i Hjørring. 1794 Hjørring bliver hjemsted for det nyoprettede Hjørring Amt. 1802 Et egentligt postkontor oprettes i Hjørring, og der bliver ridende post til Aalborg. Oprettelsen er foranlediget af behovet for pengeforsendelser fra den i 1801 oprettede amtsstue. 1802 Annonce i Jydske Efterretninger 9/3: ”Tømmermand Peder Pedersen i Hiøring er sindet underhaanden at bortsælge sit iboende Huus beliggende ved S. Olai kirke, bekvem til en Haandværksfamilie. Huuset er bestaaende af en Deel Muur og Bindingsværk og en Deel klinede Vægge, tækket med Straaetag..”. Det nævnes desuden, at der findes en god brønd. 1808 Den engelske fregat ”The Crescent” forliser ud for Mårup Kirke, og størstedelen af besætningen mister livet. En fællesgrav findes ved Mårup Kirke. 1818 Degnen Martin Dietz fra Vrensted dømmes i retten i Sæby 3 års tugthus for ”falsk vidnesbyrd, vinkelskriveri, almenhedens forførelse til løgnagtige klager…” 1819 Ved middagstid den 25. august opstår en brand, der skulle udvikle sig til den alvorligste af Hjørrings mange brande. I alt brænder 36 gårde og huse. 1822 ”Den 22. juli om Morgenen Kl. imellem 6 og 7, blev Gaardmand Thomas Thomasen Bisp … Halshuget her norden for Byen, Kroppen lagt paa Stejle og Hodet sadt paa Stage over Legemet – han havde forgivet sin Kone efter hans Tjenestepiges Tilskyndelse …” (Morten Betjents dagbog). Det blev den sidste henrettelse i Hjørring. 1822 Det første sygehus i Hjørring bliver oprettet. Hertil købes en toetages bygning i Nørregade (Købmand Riis’ Gård). I 1832 afløses det af et nybygget sygehus i Skolegade 6. I 1891 er det nuværende sygehus klar til brug.		1826 For første gang plantes træer langs Østergade i Hjørring; siden da et karakteristisk træk ved byens hovedgade. 1827 Der bliver anlagt et ”springvand” på Springvandspladsen i Hjørring som led i byens drikkevandsforsyning. 1830 A.F. Heidemann, der var indvandret fra Norge efter Danmarks og Norges adskillelse i 1814, får kongelig bevilling til at anlægge og drive et jernstøberi i Hjørring, det første uden for København. 1834 Hjørrings nye rådhus på Torvet indvies under stor festivitas og med efterfølgende bal for borgerskabet. 1842 Den første avis i Hjørring, ”Den jydske Borger og Bondeven” udkommer. Fra 1843 udkommer også ”Hjørring Amtstidende”. 1842 ”nød Byen den Lykke at blive Gjæstet af Hans Majestæt Kong Christian den 8., som kom fra Schagen. Toget gik ad Østergade gjennem en smuk Æreport og hilstes af en talløs Mængde Mennesker med jublende HurraRaab. Om Aftenen fandt … Illumination Sted i Byen og hilstets Majestætten … med en smuk Velkomst-sang …” (Morten Betjents dagbog). 1843 Kong Christian 8. forærer Hjørring et tilplantet areal ved byens sydvestlige udkant. Området var oprindeligt planteskole, anlagt af staten 1821. Parken får navnet Christiansgave. 1843 Thomas Pedersen, kaldet Thomas Smed, starter et jernstøberi i Hjørring, det senere T.C. Nielsens Jernstøberi og senere igen Brüels Maskinfabrik. 1844 Sparekassen for Hjørring By og Omegn oprettes som det første pengeinstitut på egnen. 1845 Arbejdet med anlæggelsen af en chaussé mellem Aalborg og Hjørring påbegyndes.

Det afhuggede hoved fra Thomas Bisp med det søm, hvormed det var naglet fast til en stage. Thomas Bisp’ skelet og kranium blev genfundet i 1900, og findes i dag på Vendsyssel Historiske Museum.

1846 Annonce i Hjørring Amtstidende 25/4: ”Undertegnede, der kun kort Tid opholder sig her i Byen, ønsker at meddele Undervisning i Forfærdigelse af alle Sorter Voxblomster og Voxfrugter. Franciska Sasse”. 1846 Annonce i Hjørring Amtstidende 25/4: ”Daguerrotypi-Atelier. Undertegnede anbefaler sig til et æret Publicum med at aftage Portraiter. Portraiteringen skeer daglig i et dertil opført Glashus i Hr. Gjæstgiver Ryes Gaard på Nørregade … Mit Ophold her i Byen bliver kun 10 a 12 Dage. L. Sasse, Professor”. Det er første gang, en fotograf besøger Hjørring. 1848 I ordinær krigsskat er Hjørring by pålignet 558 Rigsdaler. 1848 Til soldaterne i armeen i Slesvig-Holsten er der fra Hjørring afgået 149 par strømper og 174 par sokker. 1848 Hjørring er i alarmtilstand i anledning af rygtet om de undvegne slaver (straffefanger) fra Rendsborg – den såkaldte ”Slavekrig”. 1852 Det danske redningsvæsen oprettes ved lov, og der oprettes en redningsstation i Lønstrup, Nørre Tornby og Blokhus. Allerede to år forinden havde Løkken fået en redningsbåd og et raketapparat. 1853 Der anlægges en plantage ved Tversted med det formål at dæmpe sandflugten. 35 år senere bliver Lilleheden Klitplantage anlagt, og i 1910 Tornby Klitplantage. Plantagerne får afgørende betydning for udviklingen af landbruget på egnen. 1855 En teatersal opføres på Hotel ”du Nord” i Nørregade i Hjørring. Her har byens teater holdt til siden. 1855 Ved folketællingen 1. februar er Hjørrings indbyggertal 2190; byen er vokset kraftigt siden forrige folketælling 5 år tidligere, hvor der var 1914 indbyggere. 1855 Stiftende generalforsamling i ”Laane- Spare- og Diskontobanken i Hjørring”, der er byens første egentlige bank – den senere ”Vendelbobank”, nu en afdeling af ”Jyske Bank”.		1856 I dagene 21.-24. april er Joseph Liphardis menageri med løver, elefanter, kongeslanger og abefamilier opstillet på Springvandspladsen i Hjørring. 1857 Den første telegrafstation etableres i Hjørring på initiativ af byens købmænd. 1857 Hjørring Amtstidende, annonce 17/12: ”Hjørring Præstegaards Mejeri med 50 stk Køer kan faaes i Forpagtning fra 1. Maj…”. 1862 Efter fire dages besværlig kørsel fra Frederikshavn når vejlokomotivet ”Vendsyssel” frem til Hjørring, hvor byens standspersoner er indbudt til en prøvetur. Under denne kører lokomotivet uhjælpeligt fast. 1862 Der bygges et fyr ved bebyggelsen Lilleheden (Hirtshals), som blot består af nogle få huse. Fyret tændes i 1863 og er det første fyranlæg i området. 38 år senere opføres fyret på Rubjerg Knude. 1864 Hjørring bliver besat af preussiske tropper efter slaget ved Dybbøl – 821 fodfolkssoldater med 30 heste, 29 artillerister med 16 heste og 94 dragoner med heste, samt en felttelegrafenhed med 14 mand og 4 spand heste. 1867 Redaktør Camillo Bruun beskriver i ”Dagbog under Sneen” livet i Hjørring, der er helt forsvundet under snemasserne. Byen er i lange perioder helt uden forbindelse med omverdenen. 1871 Vendsysselbanen fra Aalborg over Hjørring til Frederikshavn og den nye banegård i Hjørring indvies. Vendsyssel er for alvor sat i forbindelse med den store verden, og en kraftig udvikling af byerne i området, bl.a. Vrå og Sindal, tager sin begyndelse.  1873 ”Vendsyssel Tidende” udkommer første gang. Den nye Venstre-avis har i de følgende år mange fejder med Højre-avisen ”Amtstidende”.

Den ældste, kendte gengivelse af Hjørring stammer fra 1677 og var tænkt udgivet i det såkaldte Reesens atlas. Her gengivet i udsnit.

1875 Horne Missionshus bygges – Danmarks ældste. Den store menighed i Horne resulterer i, at Horne i 1891 får en indremissionsk højskole – i dag Horne Ungdomsskole. 1877 En naturkatastrofe rammer Lønstrup. Et skybrud, der varer 1 1⁄2 time, får den lille bæk, der løber gennem byen, til at svulme op, og på sin vej ud mod havet skyller den broen over bækken og 6 huse bort. Skybruddet efterlader den 15 meter brede og 360 meter lange slugt, ”Bækslugten”, der i dag fortsat ses i byen. 1878 Anlæggelsen af Svanelunden i Hjørring påbegyndes som beskæftigelsesarbejde. 1880 Der bliver bygget en læmole ved det lille fiskerleje Lilleheden (Hirtshals). Man ønskede sig en egentlig havn, men læmolen er dog med til at sætte skub i fiskeriet på stedet. 1882 Vendsyssel får for første gang en fastboende tandlæge, Lønborg Friis. Han har praksis i Jernbanegade i Hjørring. 1883 P.D. Svendsens gamle farverivirksomhed i Strømgade i Hjørring udvides med spinderi og væveri og bliver en egentlig klædefabrik, senere Bechs Klædefabrik. 1883 Bryggeriet Vendia A/S oprettes i Hjørring. 1884 Hjørring Amts Telefonselskab bliver dannet.		1884 Kirstine Lund åbner et fotoatelier i Jernbanegade i Hjørring. Det bliver hurtigt den største fotografiske virksomhed i området. 1886 Mejeriet Alfaholm oprettes i Poulstrup som første andelsmejeri i Vendsyssel. 1889 Vendsyssel Historiske Museum stiftes, bl.a. på initiativ af tandlæge Lønborg Friis. 1889 T. Kr. Kristensen laver et kort over gæstgivere, værtshusholdere, øltappere og fabrikanter samt forhandlere af spiritus i Hjørring. Kortet viser, at der er 31 værtshusholdere i byen. På kortet står desuden ”Hvis ca. 50 Abonnenter vil tegne sig har jeg tænkt at udgive 1 a 2 Gange månedlig Meddelelser om Afholdssagen med Hensyn nærmest til Forholdene i Vendsyssel.” 1890 Hjørring Amts Andelssvineslagteri stiftes og driften starter året efter. I 1970 skifter slagteriet navn til Wenbo, da det fusionerer med slagterierne i Brønderslev og Sæby. I 2005 lukker slagteriet, der siden 1990 har været med i Danish Crown koncernen. 1890 Stenum Højskole, der er den første højskole i Vendsyssel (1872), flytter til stationsbyen Vrå. 1893 Baptistkirken i Vrå indvies. Baptistsamfundet er bl.a. et symbol på de mange vækkelsesbevægelser, der opstår i Vendsyssel, og baptisterne har flere kirker i området, bl.a. i Sindal, Vrå, Hjørring, Løkken og Sæsing. 1894 Springvandet på Springvandspladsen i Hjørring nedlægges, og pladsen er uden springvand til 1935.

Nørregade i Hjørring ca. 1900

1895 Skudehandler Conrad Christensen sælger sin gård i Løkken til et aktieselskab, der omdanner den til et badehotel, det nuværende Løkken Badehotel på Torvet. Omdannelsen af skudehandlergården til badehotel fortæller tydeligt, at en epoke, skudehandlen, nu er ved at være forbi. 1896 Hjørrings første elværk begynder driften. 1900 Et nyt stort parkområde, Sankt Knuds Kilde, oprettes sydvest for Hjørring. Ni år senere opstilles historiske mindesten på stedet. 1900 ”Folkebogsamlingen for Hjørring og Omegn”, der er det første bibliotek i kommunen, åbner i Museumsgade 3 i Hjørring. Biblioteket bliver i 1921 anerkendt som centralbibliotek og flytter i 1927 til nye bygninger i Brinck-Seidelinsgade. I 2008 flytter biblioteket ind i det nye butikscenter Metropol. 1903 Hjørring Gasværk indvies. Gadebelysning med gaslygter afløser de hidtidige petroleumslygter. 1903 Der anlægges et vandværk ved Fuglsig. 1903 Under navnet Skolen for Overgangsalderen begynder Halvorsminde Ungdomsskole i Hjørring sin virksomhed – en grundtvigsk efterskole. På det første hold er der tre elever og fire lærere. 1905 Overlærer Muhle starter et seminarium i Hjørring. Det har til huse i Realskolens bygning i Museumsgade og eksisterer frem til 1917.		1906 Hjørrings første, faste biografteater, ”Kosmorama” på Torvet, indvies. 1906 Plantningsselskabet A/S Tolne Skov dannes med det formål at genoplive den skov, der tidligere har eksisteret på egnen. Skoven bliver i de følgende år kendt som et yndet udflugtsmål. Blandt andet bliver der arrangeret skoleudflugter dertil fra hele Vendsyssel, hvor eleverne ankommer med særtog til Tolne Station. 1907 Alderdomshjemmet i Fynsgade i Hjørring bliver taget i brug. 1907 Den eksisterende realskole i Hjørring udvides til gymnasium. Byen har tidligere haft latinskole i næsten 200 år, fra 1549 til 1739. 1908 Skuden ”Hensigten” af Løkken bliver trukket på land for sidste gang og hugges op på stranden. Skudehandlen er slut i Løkken. 1912 Det Offentlige Slagtehus i Hjørring opføres. Slagterivirksomheden bliver nedlagt i 1978, og arealet indgår fra 2001 i det nye kvarter ”Kvægtorvet”. 1913 Hørbybanen indvies. Toget kører fra Hjørring til Hørby på 1 time og 25 minutter. Samme år indvies Vestbanegården i Hjørring og jernbanen fra Hjørring til Løkken-Åbybro. I 1925 kommer Hirtshalsbanen til. 1914 Middelalderkirken ved Nr. Lyngby bliver nedtaget og genopbygget længere inde i landet. Kun klokkestablen står tilbage på sin oprindelige plads. En stor del af kirkegården er nu styrtet i havet, og hvert år æder kystnedbrydningen sig godt en meter længere ind i landet.

Illustration i Illustreret Tidende 1862 af ”Dampelefanten” som folkeviddet døbte vejlokomotivet, der blev indkøbt i England på initiativ af købmand E.C.C. Christiansen fra Frederikshavn. Det viste sig dog hurtigt, at det 12 tons tunge tog uden skinner ikke var egnet til at køre på de bløde veje mellem Frederikshavn og Hjørring, og efter nogle få, besværlige ture blev Dampelefanten sendt retur til England.

1918 De to sidste af Hjørrings hidtil mange brænderivirksomheder, Thomas P. Olesens brænderi i Nørregade og A.R. Segelckes brænderi ved Springvandspladsen/Jernbanegade, overgår til De Danske Spritfabrikker i Aalborg. Det samme gør varemærket ”gammel Dansk Snaps”. 1922 Kiksfabrikken Oxford i Hjørring, senere Bisca, indvies. Den bliver snart en stor virksomhed, kendt i hele verden. Fabrikken ligger i Hjørring indtil den lukker i 2005.  1922 Arkitekterne Knud H. Christiansen og Steen Eiler Rasmussen udformer en ambitiøs byplan for den voksende bebyggelse ved Hirtshals. Det viser sig dog hurtigt, at den ideale byplan ikke kan styre udviklingen - folk slår sig i stort omfang ned uden for det planlagte område: midlertidige, ikke-planlagte veje bliver permanente, pladser bliver flyttet osv. ”Den mest planlagte by i kongeriget” mislykkes fra starten, hvilket den ene byplan efter den anden siden prøver at råde bod på. 1924 For første gang ses der elektrisk gadebelysning i Hjørring. De første gader er Torvet, Stokbrogade og Strømgade. 1924 Mælkekondenseringsfabrikken, det senere Nestlé, oprettes i den fem år gamle glukosefabriks bygninger ved Sankt Knuds Kilde i Hjørring. 1927-1928 Rubjerg Knude Klitplantage anlægges af Hjørring Kommune på et ca. 130 tdr. land stort klitområde syd for Rubjerg Knude. Arbejdet bliver udført som beskæftigelsesarbejde. 1929 Der afholdes en stiftende generalforsamling for Vrå Andelsslagteri, og i 1931 begynder slagteriet sin virksomhed.		1930 Hirtshals Havn indvies – en havn, der har kostet 11,5 millioner kr. at bygge. 1935 Borgmester Otto Heerfordt afslører et nyt springvand på Springvandspladsen i Hjørring, skænket af en gammel Hjørring-dreng. Dette springvand er i 1992 flyttet til Torvet. 1939 Jydske Arsenal på Arsenalvej i Hjørring indvies. 1940 Natten til den 10. april besættes bl.a. Hirtshals og Hjørring af den tyske værnemagt. 1941 Tyskerne opretter en stilling som havnekaptajn i Hirtshals og begynder opstillingen af to hærkystbatterier rundt om byen, det såkaldte 9. & 10. batteri. Det er det 10. batteri der i dag sammen med havnekaptajnens stillinger, udgør Bunkermuseet. 1942 Privatbanerne indføres til statsbanestationen, og Hjørring Vestbanegård bliver nedlagt som station. Dette er muligt efter byggeriet af en ny viadukt over Svanelundsvej, et af de mange beskæftigelsesarbejder iværksat for at undgå, at arbejdsløse hjørringensere måtte tage arbejde i Tyskland.

Kvindelige elever på Vrå Højskole, ca. 1915.

1943 Bispensgadebroen over Jernbanen i Hjørring indvies. Også dette arbejde er udført som beskæftigelsesarbejde. 1943 Det nyanlagte friluftsteater i Sankt Knuds Kilde i Hjørring tages i brug, også udført som beskæftigelsesarbejde. 1945 Vendsyssel Tidendes bygning i Østergade og konditori Willy på Springvandspladsen i Hjørring schalburgteres. 1945 150 svenske skovmandshytter sættes op i Skallerup Klit. Hytterne skal huse nogle af de 200.000 tyske flygtninge, der kommer til Danmark kort inden krigens afslutning. Lejren er i brug til 1947, hvorefter den ombygges til Feriebyen Skallerup Klit. 1948 Stadionhuset af træ ved Femhøje i Hjørring går op i luer. Herefter opføres et nyt stadion, der allerede i 1944 var udarbejdet en skitse til. 1950 Folkebørnehaven, Hjørrings første kommunale daginstitution for børn, åbner i Dronningensgade. Børnehaven afløser det privatdrevne Hjørring Børneasyl, grundlagt 1863 af byens velgørenhedsforening. 1954 Der er storstilet byfest i Hjørring: Vendsyssel river sig løs. 1956 Fabrikken ”Limtræ Lilleheden” starter produktion af limtræsbuer. Fabrikken er senere, i 1970’erne, en af de virksomheder, der får egnsudviklingsstøtte til at udvide produktionskapaciteten.		1957 Hotel ”du Nord” i Hjørring nedbrænder. Teatersalen fra 1907 overlever dog branden. 1957 Hjørring Seminarium begynder sin virksomhed. 1959 Hjørrings Gymnasiums nye bygninger på Skolevangen indvies. 1962 Hjørring Kunstmuseum oprettes, i dag Vendsyssel Kunstmuseum. 1964 Der påbegyndes anlæg af fjernvarme i Hjørring. 1964 Lokalhistorisk Samling, i dag Historisk Arkiv i Hjørring, grundlægges. 1964 Føtex i Østergade 52 i Hjørring indvies. Detailhandlen ændrer i de følgende år mønster – hvor der i 1950’erne fandtes 70-80 købmandsbutikker i Hjørring, er antallet i slutningen af 1980’erne faldet til under 20. 1964 Det første lyssignal i Hjørring opsættes, i krydset Bispensgade/Østergade. 1964 Den første NORD-BO udstilling etableres i Folkeparken ved Svanelunden, anlagt i slutningen af 1940’rne. 100.000 personer besøger de forskellige udstillinger i sommerens løb.

Rubjerg Knude Fyr, 1901.

1965 Hjørrings første natklub ”Aladdin Bar” åbner. 1966 Ved en byfest i Hjørring indvies de nye store parkeringspladser ved Sankt Olai Plads efter forudgående nedrivning af det gamle Fiskerbakken- og Bassingadekvarter. Med den øgede bilisme kræves store parkeringsarealer i en handelsby som Hjørring. Samme år udvides Strømgade også i bredden for at give plads til den øgede trafik gennem byen. 1966 Sindal Kommune bliver dannet ved en frivillig kommunesammenlægning, hvor de gamle sognekommuner Astrup, Ugilt, Lendum, Tolne, Mosbjerg, Hørmested og Sindal bliver til den nye Sindal Storkommune. 1968 Lyset på Rubjerg Knude Fyr slukkes for sidste gang pga. sandets hærgen og udviklingen inden for søfartens navigationsudstyr. 1968 Dukketøjsfabrikken Algrema i Em lejer lokalerne i den gamle brugsforening i Nygade i Vrå for at skaffe plads til produktionen. Det er succesen med Pusledukkerne, der gør, at fabrikken er nødsaget til at leje yderligere lokaler. Året efter slutter fabrikken sig sammen med Tekno A/S og bygger ny fabrik i Hjørring med støtte fra egnsudviklingsrådet. 1968 Det gamle Hotel Skandinavien og Brüels Maskinfabrik i Hjørring rives ned og erstattes med en moderne kontorbygning, Codanhus, der tages i brug tre år senere, hvor bygningerne kommer til at rumme bl.a. den nye storkommunes administration og Hjørring Bibliotek. 1969 Den engelske konfektionsfabrik Lee Cooper etablerer sig i Hjørring. 1970 En reform af det danske kommunestyre gennemføres, og antallet af kommunale enheder reduceres fra ca. 1000 til 275. I Vestvendsyssel bliver Hirtshals, Løkken-Vrå og Hjørring storkommuner oprettet. Sindal storkommune blev dannet allerede i 1966. Der bygges nye rådhuse i Hirtshals, Løkken-Vrå og Sindal. 1970 Hjørring Amt nedlægges, og administrationen flyttes til Aalborg, der bliver hjemsted for det nye Nordjyllands Amt.		1971 Efter mange års ophedet debat flyttes Hærens Materielkommando fra København til Hjørring. I forbindelse med udflytningen opstår et boom i boligbyggeriet. 1973 Første Hjørring-revy. 1974 Virksomheden Eskofot starter en produktion i Hjørring, og bliver hurtigt en omfattende virksomhed med eksport til hele verden. 1976 Sindal Flyveplads indvies. Flyvepladsen er anlagt og ejet af daværende Sindal, Hjørring, Hirtshals og Frederikshavn kommuner i fællesskab. 1979 Nordsøcentret grundlægges i Hirtshals. Nordsøcentret er et resultat af et samarbejde mellem blandt andre Erhvervsrådet, Fiskeriforeningen, Byrådet og Borgerforeningen i Hirtshals, og centret huser flere forskningsinstitutioner og organisationer inden for fiskeri og akvakultur. Også Nordsømuseet, der åbner i 1984, er placeret her. 1982 Der afholdes for første gang Dana Cup i Hjørring, arrangeret af damefodboldklubben ”Fortuna”. 1989 Nørkjærs Plads i Hjørring indvies. Pladsen er udsmykket af Bjørn Nørgaard med inspiration fra bl.a. den nordiske mytologi. 1992 Varehuset A-Z åbner i Hjørring, Vendsyssels hidtil største varehus. 1992 ”Kunstbygningen i Vrå – Engelundsamlingen” indvies som en tilbygning til Vrå Højskole. 1993 Hjørring fejrer 750 års købstadsjubilæum. 1993 Springvandet De fem Hermer, der er skabt af kunstneren Niels Helledie, indvies på Nørre Torv i Sindal – byen med mere end 100 springvand.

Hirtshals havn, ca. 1958

1993 Trappe og monument opføres ved den grønne Plads i Hirtshals. Trappen bliver den direkte adgang for byfolket og turisterne til den ældre del af havnen. Bygningsværket er skabt af Dorte Dahlin og Mogens Møller. 1998 Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende fusionerer og udkommer fra 1999 under navnet Nordjyske Stiftstidende. 2000 Biografen i Søndergade i Hjørring lukkes. Bygningen nedrives, og en ny bygning opføres på stedet. Året efter åbner Hennes & Mauritz en tøjbutik på stedet, og byen får ved denne lejlighed sin første rullende trappe. Byen er uden biograf en tid, men i 2001 indvies en ny stor biograf på det nye ”Kvægtorv”. 2000 De mere end 100 år gamle skoler Handelsskolen og Teknisk Skole i Hjørring samt Teknisk Skole i Frederikshavn, lægges sammen til EUC Nord. 2001 Børnehuset Naturli ”Viis” indvies i Hjørring. 2002 Virksomheden Nestlé nedlægger størstedelen af sin produktion i Hjørring, og flytter den til Iran. 2002 Det nye plejehjem i Hjørring, Vellingshøjcenteret, indvies. Der findes nu fire plejehjem i byen. 2003 Et nyt kunstmuseum i Hjørring indvies. Museet, der hidtil har haft til huse i den tidligere biblioteksbygning i Brinck Seidelinsgade, flytter ind i den nedlagte, nyrenoverede Bechs Klædefabrik på P. Nørkjærs Plads. 2004 Den sidste strækning af det samlede anlæg af motorveje i Vendsyssel, som blev vedtaget i 1990, åbnes af Kronprinsesse Mary. Strækningen går fra Bjergby til Hirtshals. De første etaper fra Jyske Ås til Sæby og fra Hjørring til Bjergby blev åbnet i 1996.		2005 Kiksfabrikken KelsenBisca (Oxford) lukker – en af Hjørrings ældste og største virksomheder. Hele produktionen flyttes til Stege. 2005 Endnu en af Hjørrings store, gamle arbejdspladser - slagteriet Danish Crown lukker. Året efter bliver bygningerne revet ned. 2005 I forbindelse med en landsdækkende fusion af den statslige skatteforvaltning og de kommunale skatteforvaltninger oprettes et nyt stort skattecenter i Hjørring. Centeret dækket hele Vendsyssel. 2005 Auktionshallen Fisketerminal Hirtshals med moderne faciliteter til landing og omsætning af konsumfisk indvies. 2006 I kattefoderproducenten Arovits tidligere bygninger i Vrå etableres et nyt slagteri, Danish Meat Company. 2006 Opførelsen af det store butikscenter Metropol i Hjørring midtby påbegyndes. Centeret, der bl.a. skal rumme bibliotek, skattecenter, forretninger og kontorer, åbner i begyndelsen af 2008. 2006 Den 31. december nedlægges de fire gamle kommuner Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå. De fire kommuner lægges pr. 1/1 2007 sammen til én stor, ny Hjørring Kommune. 2007 En retskredsreform træder i kraft, hvorved Hjørring bliver hjemsted for én af landets fremtidige 24 retskredse. Retten i Hjørring dækker herefter kommunerne Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev og Jammerbugt. 2007 Hjørring politikreds nedlægges i forbindelse med en sammenlægning af Nordjyllands hidtil fem politikredse til én: Nordjyllands Politi. Den nye politikreds får hovedsæde i Aalborg.
Vil du vide mere om historien for vores dejlige egn, så er et besøg på en af Vendsyssel Historiske Museums afdelinger et godt bud.

Vendsyssel Historiske Museum
Vendsyssel Historiske Museum, der er grundlagt 1889, er det gamle landsdelsmuseum for Vendsyssel. Museet har lige siden dets grundlæggelse arbejdet med både arkæologi og nyere tids historie og har gennem årene opbygget meget omfattende samlinger på begge områder. Siden 1899 har museet holdt til i gamle skolebygninger ved Skolegyde - den nuværende Museumsgade. Ved erhvervelsen i 1940 af byens gamle provstegård med tilhørende have blev udstillingsarealet udvidet betydeligt, og alle udstillingsbygninger ligger i dag samlet om en museumshave.

Siden 1974 har museet været drevet som et fælleskommunalt samarbejde mellem de tidligere Hirtshals, Hjørring, Løkken-Vrå og Sindal kommuner (som nu udgør Hjørring Kommune), og som en følge heraf blev der opbygget udstillinger i alle fire kommuner. Museet har altså i dag flere forskellige afdelinger i den ny Hjørring Kommune.

Hjørring
Museet i Hjørring, som rummer udstillinger om Vendsyssel fra stenalder til nutid, ligger midt i den ældste del at byen, i kvarteret syd for Sct. Cathrine Kirke. Det har til huse i byens smukke gamle provstegård, tre af Hjørrings ældste skolebygninger og en del af en gammel præstegård, som danner ramme om en museumshave og en smuk urtegård med gamle lægeplanter.

Museet har udstillinger om oldtid og om middelalderens kirker og kirkekunst. I provstegården er der udstilling af møbler og kunsthåndværk fra renæssance til klunketid samt af legetøj og klædedragter. I den tilhørende stald- og ladebygning vises redskaber og værktøj fra 1800-tallets landbrug. Byens ældste skolehus fra 1825 rummer en byhistorisk udstilling med bl.a. en gammel købmandsbutik, som har åbent i sommerperioden samt ved specielle lejligheder. Hertil kommer skiftende særudstillinger, fortrinsvis om kulturhistoriske emner.

Ved museets indgang i Museumsgade 3 findes, ud over byens turistbureau, også en museumsbutik, der bl.a. sælger museumssmykker og lokalhistoriske bøger. Derudover er der indrettet café med mulighed for kaffeservering.

Mosbjerg
Museets afdeling i Mosbjerg omfatter to landbrugsejendomme, som ligger i et smukt og storslået naturområde. Ved gården Højen præsenteres områdets natur- og kulturhistorie i en informationsudstilling, og fra Højen er udlagt en række afmærkede stier igennem de forskellige landskabsformer og forbi oldtidsminder og andre kulturspor. Tæt ved Højen ligger et husmandssted, der drives som i begyndelsen af 1900-tallet. Her findes husdyr af gamle racer, og i skoleferierne er det beboet. På gården Bjørnager er der en stor landbrugsudstilling med maskiner og redskaber fra perioden 1900-1950 og et stort billedmateriale, der giver en idé om hverdagen på landet i den periode.

Rubjerg
Museets udstilling i Rubjerg har tidligere været indrettet i det gamle fyr på Rubjerg Knude. Det var i 1980, at Vendsyssel Historiske Museum indrettede udstilling på stedet – en udstilling, der i tekst og billeder fortalte om fyrets historie og om sandflugtens påvirkning af Vendsyssel gennem tiderne. I 2002 var museet imidlertid tvunget til at flytte fra fyret pga. netop sandflugten, og i stedet har museet lejet Strandfogedgården, der ligger syd for fyret og tæt på Rubjerg gamle kirkegård. Her er udstillinger om kystområdets natur- og kulturhistorie under opbygning. Strandfogedgården er desuden udgangspunkt for ture i det fredede område omkring Rubjerg Knude.

Børglum Kloster
I den gamle Løkken-Vrå kommune har museet også, foruden afdelingen i Rubjerg, adgang til et stort udstillingslokale på Børglum Kloster, hvor museets mange kareter, vogne, slæder og kaner er udstillet.

Hirtshals
På museet i Hirtshals fortælles om det tidlige fiskeri fra Hirtshals samt om bjeskfremstilling. Et lille hus af kampesten fra 1880 er genindrettet som et fiskerhjem fra tiden omkring 1912. I bådehuset vises to af de ældste lokale bådtyper.

Bunkermuseet
I 2005 fik museet ansvaret for driften og bevaringen af Bunkermuseet i Hirtshals. Bunkermuseet består af 70 bunkere, der er forbundet af 3,5 km. løbegrave. Forskellige bunkertyper, bl.a. kanon-, ammunitions-, mandskabs-, og sanitetsbunkere, indeholder udstillinger, så besøgende får et mere præcist billede af forholdene for soldaterne under 2. verdenskrig.

Historisk Arkiv
Historisk Arkiv er grundlagt 1964 i et samarbejde mellem Vendsyssel Historiske Museum og det daværende Centralbibliotek for Hjørring Amt, men bygger på ældre samlinger i de to institutioner. Arkivet, som i dag er en afdeling af Vendsyssel Historiske Museum, har omfattende samlinger af arkivalier, fotos, kort, tegninger, aviser, tryksager, film, lydoptagelser, mikrofilm og meget andet. Arkivet rummer desuden to store bogsamlinger om Vendsyssel samt et arkæologisk og historisk fagbibliotek.

Kommunearkiv
I marts 2006 vedtog Sammenlægningsudvalget i medfør af arkivlovens §7 at oprette Hjørring Kommunearkiv som en del af Historisk Arkiv. Arkivet har til huse i det tidligere Sindal Rådhus, hvor de bevaringsværdige arkivalier fra de tidligere fire kommuner flyttes til. Kommunearkivet vil gennem Historisk Arkiv formidle dets samlinger af arkivalier, tryksager, billeder, kort, tegninger mv. til gavn for de kommunale myndigheder og borgerne.