Hjørring er en ”købing” – dens sjæl er købstadens. Den er en ”axelkøbing”, det vil sige en by, man kun kan komme til over land i modsætning til en ”strandkøbing”, som er en by, man kan komme sejlende til – også fra fremmede og eksotiske steder. Hjørring ligger omgivet af land på alle sider, og byen har altid været nært forbundet med og afhængig af sit opland. Hjørring har i århundreder været centrum for handel, service og administration og er det stadigvæk den dag i dag.

Byens opståen
Byen er anlagt på en bakkeø af sten, grus, sand og ler, som indlandsisen har skubbet sammen under den sidste istid. Arkæologiske fund har fastslået, at bakkeøen var beboet allerede for 10.000 år siden. Den første spæde bebyggelse opstod i skæringspunktet, hvor tre landeveje mødtes, og slutstavelsen ”-ing” i stednavnet tyder på, at bebyggelsen eksisterede allerede i slutningen af oldtiden. Det latinske navn for Hjørring ”Heringa” findes på en mønt slået i Hjørring omkring 1150.

I begyndelsen af middelalderen var Hjørring blevet til en rigtig by med boder, værksteder og bondegårde omkring markedspladsen. I 1100- og 1200-tallet byggede man Sct. Olai, Sct. Hans og Sct. Catharina kirker, og disse tre kirker er det eneste, der er tilbage af middelalderens Hjørring. Byen dannede meget tidligt ramme om juridiske afgørelser. Ejendomshandel eller arvesager blev afgjort på Sysseltinget, og den katolske kirke holdt landemode, hvor kirkelige retssager blev afgjort. I 1243 fik Hjørrings borgere tilkendt en række retslige og handelsmæssige privilegier for at fremme den fattige lille bys tarv.

Forfatteren Knuth Becker (1891-1974) er født og opvokset i Hjørring. I 1943 skrev han følgende i anledning af byens 700 års købstadsjubilæum: ”At læse Hjørrings Historie med dens Beretning om svære Ildsvaader og anden Ulykke og om Fattigdom og Nøjsomhed er som at læse en nordjysk Jobs Bog.”

Byens udvikling tog først fart de sidste hundrede år af byens 700-årige købstadshistorie.

Byens udvikling
I 1855 var Hjørring en købstad, hvor dyrehold og møddinger stadig kunne ses i bybilledet. Landbruget var endnu på dette tidspunkt et af byens vigtigste erhverv. De store købmænd i Hjørring solgte landsbrugsvarer videre til købmænd i andre byer, og byens brændevinsbrændere anvendte rug, byg og kartofler af egen avl. Det var heller ikke ualmindeligt, at Hjørrings næringsdrivende samtidig havde landbrug ved siden af.

Men bybilledet bar også præg af, at Hjørring i årene op til 1855 udviklede sig som handels- og administrationsby. Byen fik telegraf og pengeinstitut, sygehus, et nyt rådhus og senere et nyt tugthus. Byen blev også forsynet med brolægning, petroleumslygter og et anlæg.

I 1794 blev Hjørring hjemsted for det nyoprettede Hjørring Amt, og i 1855 udgjorde embedsmændene inden for herredsadministration og retsvæsen – med tilhørende husstande – ca. 10 % af byens indbyggere. Samtidig levede ca. 25 % af indbyggerne i fattigdom. Det var gruppen af daglejere, syersker, tyende og småhåndværkere. Der var mange forskellige typer håndværkere i Hjørring by, men dels var der for mange af dem og dels fik byens håndværkere konkurrence fra landhåndværkerne.

Det erhverv, der havde størst fremgang i Hjørring i 1855, var byens tre brændevinsbrænderier. Der var et stort marked i byens mange værtshuse, kroer og småkøbmænd. Fremstillingen af brændevin blev mekaniseret med damp som drivkraft. På denne måde kunne der fremstilles store mængder.

Hjørring havde på dette tidspunkt også en række driftige håndværksvirksomheder: jernstøberier, rebslagermestre, garvere, buntmagere, guldsmed og urmager.

Byens manufakturhandlere og få store købmænd hørte sammen med brændevinsbrænderne til byens mest velhavende borgere. Købmændene handlede med kolonialvarer udefra. Men selv om der var anlagt grus-chausseer fra Hjørring til Løkken, Aalborg og Frederikshavn, var købmændene stadig henvist til en besværlig og langsommelig transport med heste og vogn. Her fik Hjørrings købmænd konkurrence fra skudehandlerne i Løkken og fra købmændene i Frederikshavn, der fik en havn allerede i 1835. Transportproblemet blev først løst med anlæggelsen af jernbanen fra Nørresundby til Frederikshavn i 1871.

Hjørring i dag
I 1970 blev Hjørring købstadskommune lagt sammen med en række andre små kommuner. Hermed steg indbyggertallet i kommunen med knap 40 %. I 2007 blev Hjørring Kommune lagt sammen med kommunerne Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå, hvorved indbyggertallet i kommunen blev fordoblet. Hjørring Kommune er nu landsdelens største med ca. 68.000 indbyggere. I dag er Hjørring med sine ca. 25.000 indbyggere den største by i Hjørring Kommune og centralt placeret lige midt i kommunen. Byen er stadig center for handel, service og administration, men i kraft af sin centrale placering og sin størrelse er byen også center for uddannelse og kultur. Udvidelsen af motorvejen i 2002 op igennem Vendsyssel betyder, at det nu er endnu hurtigere og endnu nemmere at

komme både til og fra byen og landsdelen. Lufthavnen ved Aalborg ligger også inden for rimelig køreafstand.

Handel, service og administration
Som administrationsby i det gamle Hjørring Amt har byen tradition for statslige institutioner. En af byens store arbejdspladser er Forsvaret. Som et led i egnsudviklingen flyttede Hærens Materielkommando (HMAK) fra København til Hjørring i 1971. Det betød et vældigt løft for byggeriet og beskæftigelsesmulighederne i byen. HMAK havde mange ansatte og beskæftigede forskellige typer arbejdskraft – lige fra veluddannede til ufaglærte.

De mange nytilkomne betød også et løft for handelen i byen og for byens kultur- og foreningsliv. I dag har Forsvaret stadig mange ansatte i Hjørring, idet Forsvarets Regnskabstjeneste og Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste er hjemmehørende her.

Med Skattecenter Hjørring har byen fået endnu en stor statslig virksomhed. Ud over Hjørring kommune servicerer skattecenteret Brønderslev og Frederikshavn kommuner. Hjørring har også andre store offentlige arbejdspladser. Sygehus Vendsyssel, Hjørring er en af dem. Sygehus Vendsyssel er en sammenlægning af det tidligere Frederikshavn-Skagen Sygehus og Hjørring-Brønderslev Sygehus.

De første bygninger på sygehusgrunden i Hjørring blev taget i brug i 1891. I slutningen af 1920’erne blev det besluttet, at Hjørring sygehus – som det første i landet – skulle udbygges til centralsygehus i det daværende Hjørring Amt. Siden er sygehuset løbende blevet udbygget med forskellige specialer.
Hjørring har været center for den kommunale administration siden kommunesammenlægningen i 1970 og er det fortsat efter kommune sammenlægningen i 2007. Der er etableret centre for borgerservice på rådhusene i de fire gamle kommuner, og nogle af forvaltningerne er lagt ud på rådhusene, men ledelsen og administrationen af kommunen er samlet på Codanhus i Hjørring. Det er også en af byens store arbejdspladser.

Egnsudviklingsloven fik stor betydning for Hjørring. Loven blev vedtaget i 1958 og var et forsøg på at rette op på det skæve Danmark, hvor virksomheder og institutioner blev koncentreret i hovedstadsområdet, mens udkantsområderne stagnerede. Loven indebar, at virksomheder, der etablerede sig i provinsen eller eksisterende virksomheder i provinsen, kunne få del i statslige og kommunale støtteordninger.

Før lovens vedtagelse var Hjørring præget af stagnation i indbyggertallet, lave indkomster, høj ledighed og et højt kommunalt skattetryk. Denne stagnation bevirkede, at byen havde svært ved at fastholde sin position som landsdelens hovedstad. Men fra midt i 60’erne udviklede Hjørring sig til ”Danmarksmester i egnsudvikling”, og i løbet af en tiårig periode blev knap tyve virksomheder etableret med egnsudviklingsstøtte. Knap halvdelen lukkede igen, men de tomme lokaler blev overtaget af nye virksomheder. Hermed havde Hjørring taget hul på industrialiseringen.

Hjørring by har en rig og varieret erhvervsstruktur fra en solid bund af mange små og mellemstore virksomheder til store virksomheder med mange medarbejdere. Virksomhederne er fordelt på mange forskellige brancher: industriel fremstilling, fødevareerhverv, bygge/anlæg, informations- og kommunikationsteknologi, forretningsservice, handel, grafisk industri m.m. Hjørring har i kraft af globaliseringen i de senere år oplevet et markant skifte i erhvervsstrukturen fra en by, der var præget af få meget store fremstillingsvirksomheder med mange medarbejdere til en by med mange små, mellemstore og større virksomheder i kraftig vækst. Den geografiske placering betyder, at Hjørring har et stort kunde- og arbejdskraft-opland. Desuden er der en blomstrende selvstændighedskultur i byen. Der etableres stadigvæk mange helt nye iværksættervirksomheder, som fordeler sig jævnt inden for alle erhverv. 

Hjørrings handelsliv undergik en forandring op gennem 70’erne og 80’erne. I løbet af ca. 25 år blev antallet af købmandsbutikker reduceret til en fjerdedel i takt med at supermarkederne vandt frem. Men Hjørring er stadig landsdelens største handelsby med mange supermarkeder, et lavprisvarehus og knap 200 specialforretninger. Bybilledet i det centrale Hjørring afspejler byens udvikling: Hvor der engang lå en stor fabrik, blomstrer handel og kultur frem, og med indvielsen af byens nye og store shoppingcenter ”Metropolen” i 2008, tog Hjørring endnu en gang et stort skridt i retning af at fastholde og tiltrække beboere og gæster fra hele Vendsyssel.

Uddannelse
Foruden Hjørrings mange folkeskoler, 3 privatskoler og efterskolen, har Hjørring en længere række uddannelser over grundskoleniveau, hvilket er med til at gøre byen til Vendsyssels uddannelsescentrum.

Der er Hjørring Gymnasium og HF-kursus, som er landsdelens ældste gymnasium, der er ErhvervsUddannelsesCenter Nord (EUC Nord), som er en sammenlægning af Hjørring Tekniske Skole, Frederikshavn Tekniske skole, Handelsskolen i Hjørring og Erhvervsgymnasiet (HHX og HTX). Hertil kommer, at EUC Nords kursuscenter tilbyder en bred vifte af erhvervsrelaterede kurser for ledere og medarbejdere. EUC Nord har afdelinger i både Hjørring og Frederikshavn.

På Hjørring Musiske Skole er det muligt at få konservatorieforberedende undervisning på Musikalsk Grundkursus (MGK). Og så er der Voksen UddannelsesCenter (VUC Vendsyssel Vest), som tilbyder undervisning på alle niveauer fra forberedende voksenundervisning til HF-niveau, samt Social og Sundhedsskolen (SOSU Nord), Sygeplejerskeuddannelsen Vendsyssel (Sundheds CVU Nordjylland) og University College Nord der tilbyder en lang række uddannelser indenfor Pædagogik, Sundhed, Teknologi og Business.

Det er vigtigt for byen og for landsdelen som sådan, at uddannelsesniveauet er på højde med det øvrige Danmarks. Her er nærheden til Aalborg Universitet af afgørende betydning.

Kultur
Hjørring har også en række kulturelle institutioner inden for museer, teater og musik.

Der er Vendsyssel Historiske Museum, som er det gamle landsdelsmuseum for Vendsyssel. Museet arbejder med både arkæologi samt nyere tids historie, og museet har afdelinger og udstillinger forskellige steder i kommunen.

Byen har et nyt og flot kunstmuseum, der er indrettet i en nedlagt klædefabrik og danner bl.a. også ramme om koncerter – primært med mindre lokale orkestre fra musikskolen.

Hjørring har sit eget egnsteater – Vendsyssel Teater, som er et af de mest succesrige i Danmark. Fulde huse trækker også Hjørring Teater, der er en teaterforening med lokaler på Vendelbohus, som arrangerer tournéforestillinger i byen. Hjørring har 2 revyer – Hjørring Revyen, der er landskendt, samt Lundergård-revyen, der er en lokalrevy, og hvor man skal stå tidligt op, for at sikre sig billetter til en af populære forestillinger. Hertil kommer, at den smukke park Sct. Knuds Kilde hvert år danner rammen om byens sommerspil. Er man ikke til live underholdning, kan man besøge byens biocenter – så alt i alt må man sige, at der er rig lejlighed for at se en forestilling i Hjørring. Byen rummer også flere musikforeninger, som arrangerer både indendørs og udendørs koncerter af forskellig art rundt om i byen.

Endelig er der jo temaet sport, hvor et frisk pust udefra er den årlige Dana Cup fodbold-turnering, som samler ca. 20.000 unge fodboldspillere fra hele verden i uge 30, og som betyder, at Hjørring er en af de byer i Danmark, der har flest fodboldbaner pr. indbygger. Af byens mange andre idrætsfaciliteter kan nævnes golfbanen med 27 (+9) huller, et af Danmarks bedste tennisanlæg, skøjtebane i vintermånederne og en ny flot svømmehal med morskabsafdeling for kommunens børn og barnlige sjæle.