Sindal

Sindal er en stationsby beliggende midt imellem Hjørring og Frederikshavn. Den er vokset op nord for banen, som blev anlagt op igennem Vendsyssel i 1871. Den oprindelige Sindal by var en samling gårde, som lå lidt længere mod nord i nærheden af Sindal gamle Kirke, der blev opført i 1100-tallet. Sindal ligger omgivet af landbrugsjord og store skove: Tolne Skov, Slotved Skov og Børglum Klosterskov. Der ligger også en række godser: Baggesvogn, Bøgsted, Høgholt og Eskjær Hovedgaard.
En stor del af området var tidligere dækket af skov, men op igennem middelalderen

blev det dyrkede areal udvidet. Det var forudsætningen for, at de adelige hovedgårde kunne basere deres økonomi på opkøb, opfedning og videresalg af stude. Før udskiftningen lå gårdene samlet i landsbyer med jorden udenom. Den måde, hvorpå de enkelte gårde havde fordelt jorden imellem sig, giver et fingerpeg om landsbyens alder. Den uregelmæssige agerfordeling i Sindal tyder på, at landsbyen var fra før vikingetiden. Op igennem middelalderen var gårdene ejet af adelsmænd. Bønderne var fæstebønder, som betalte landgilde til adelsmanden og ydede hoveri. De dyrkede forskellige afgrøder som rug, byg, havre, boghvede og hør. I 1797 blev landsbyen Sindal udskiftet. Gårdene blev flyttet ud, og hver gård fik jord fire forskellige steder: en lod i agermarken, en hedelod, en englod  og en moselod. I sidste halvdel af 1800-tallet blev hede- og moselodderne solgt fra til husmandssteder.

Landbruget har altid været basis for Sindals eksistens. Derfor står Sindal Mølle nu som et vartegn for byen. Møllen er den ældste erhvervsbygning i Sindal. Det er en muret hollandsk vindmølle, og den mest kendte mølle i denne byggestil er Dybbøl Mølle i Sønderjylland.

Møllen har gennemgået en omfattende restaurering, og fremover skal den danne ramme om kulturelle og kunstneriske aktiviteter.

Købmandsgården ”Sindal Købmandshandel” var en af de første forretninger i stationsbyen. Her blev folk fra både by og land betjent, og de kom kørende til købmandsgården i hestevogn helt op til efter krigen. Varesortimentet var alsidigt: kolonialvarer, huder og skind, korn, foderstoffer, gødning, kul, koks, olie, isenkram, cementvarer og trælastvarer. I dag er den gamle hestestald og et af købmandspakhusene fra omkring år 1900 ”Gøgsigs Pakhus” bevaret. Hestestalden er indrettet til kulturhus og i pakhuset er der udstillingslokaler i tre etager samt café. Pakhuset danner rammen om Pakhusudstillingen, som er åben en måned hver sommer.

Fra anlæggelsen af banen og frem til efter krigen opstod stationsbyen med andels-mejeri, brugsforening, pengeinstitutter,

skoler, plejehjem, missionshus, baptistkirke og en ny sognekirke. I dag satser Sindal på et aktivt fritidsmiljø med sportsanlæg, foreningsliv og kultur som en konsekvens af, at halvdelen af den erhvervsaktive del af befolkningen arbejder andetsteds. Sindal Udviklingscenter er et hus for udvikling og service for borgere, virksomheder, foreninger og turister i Sindalområdet. Centerets arbejdsopgaver er:

•    Hjælp til de lokale foreninger mht. udvikling og samarbejde på tværs af foreningerne samt samarbejde mellem frivillige foreninger og kommunen

•    Hjælp til projektbeskrivelser og projektansøgninger

•    Information om kommunen og  information om lokale arrangementer.