Løkken

Løkken er den første bymæssige bebyggelse helt ude ved havet. Lige siden den første bebyggelse på Furreby Løkke i 1678 til i dag har havet haft vital betydning for byen. Det gælder for både skudehandelen, kystfiskeriet og turismen.

Siden oldtiden har der været handelsforbindelse mellem Sydnorge og Vendsyssel og Thy, idet den nemmeste og hurtigste måde at transportere varer på var over Skagerak. I perioden 1600-1900 havde skudehandelen sin blomstringstid.

På et tidspunkt var der 16 skibe hjemmehørende i Løkken Tolddistrikt, som strakte sig fra Løkken til Limfjorden. I skudehandlertiden eksporterede Danmark korn, kød og smør til Norge, og Norge eksporterede tømmer og jernvarer til Danmark. I begyndelsen af skudehandlertiden var Løkken blot en ladeplads, hvor bønderne selv solgte deres varer. Senere blev handelen overtaget af købmænd, der boede nær ladepladsen og investerede i handelshuse og skibe. Der var også ladepladser i Blokhus og Lønstrup, men Løkken var den største. Købmændene byggede store købmandsgårde og pakhuse i flere etager. De opkøbte varer på de omkringliggende bøndergårde og transporterede dem på hestevogn til ladepladsen.

De sejlførende skuder kunne ikke gå ind til kysten, men ankrede op uden for revlerne. Varerne skulle derfor lastes om fra hestevogne til fladbåde og roes ud til skuderne. Det samme var tilfældet, når skuderne vendte tilbage med tømmer fra Norge. I Norge kunne skuderne derimod lægge til i havnene.
I sidste del af 1800-tallet svinder skudehandelens betydning, og omkring 1900 ombygges skudehandlergårdene til andre formål. Løkken var nu blevet et fiskerleje baseret på kystfiskeri, og fiskeriet var byens hovederhverv indtil efter 2. verdenskrig.

I 1950 var der 25 indregistrerede fiskerbåde samt et ukendt antal mindre både i Løkken. Herefter faldt antallet af både, indtil fiskeriet stort set ophørte i midten af 70’erne. I Løkken var der omkring 1900 et differentieret fiskeri både med hensyn til fangstmetoder og fiskearter. Fiskene blev opbevaret i ishuse. Men det var et problem for fiskeriet i Løkken, at transporten af fisk måtte foregå med hestevogn til den nærmeste jernbanestation. Dette problem blev først løst, da jernbanen kom til Løkken i 1913. Omkring år 1900 blev de små åbne fiskerbåde afløst af dæksbåde, og bådene fik installeret motor.

Bådene blev efterhånden større, men de var ikke konstrueret til flere dages ophold på havet. De skulle trækkes på land hver aften og skubbes ud hver morgen, og indtil ca. 1960 foregik det med håndkraft. I 1915 kom den første fiskeeksportør, og i 1941 blev der etableret en fiskeriauktion. Efter krigen var kystfiskeriet stadig et lønsomt erhverv i Løkken, og op gennem 50’erne og 60’erne arbejdede fiskeriforeningen hårdt på at få anlagt en havn. Dette måtte dog opgives, og herefter mistede kystfiskeriet sin betydning.

I 1920’erne var Løkken blevet en by med de tilbud, datidens byer kunne give, og byen kunne måle sig med en lille købstad. Byen havde fiskeriet, den var serviceby for et stort landbrugsopland, og endelig var der sommerturismen og den store invasion af endagsturister på sommersøndage. De faste gæster boede enten på hotellerne og pensionaterne eller privat, men efterhånden fik byen flere sommerhuse. Turistforeningen blev stiftet i 1927, og herefter tog markedsføringen af Løkken fart. Allerede i begyndelsen af 30’erne var badehusene blevet populære. De repræsenterede en ny strandkultur. For det første tilhørte de egnens beboere, og for det andet blev de base for familiens besøg på stranden. Midt i 30’erne blev det nødvendigt at opstille retningslinjer for badehusene: overnatning var forbudt, og husene skulle være hvide og stå på række. Sådan er det den dag i dag for ”Løkkens hvide by”.

Almindelige lønmodtagere var så småt begyndt at få ferie og bil, og allerede i 30’erne fik Løkken vandrerhjem og teltpladser. Midt i 40’erne åbnede den første campingplads og antallet af campingpladser steg op gennem 50’erne og 60’erne. I dag er mange af dem igen nedlagt, og i stedet bygger man ejerboliger eller ejerfritidsboliger knyttet til en række fælles faciliteter, der forlænger turistsæsonen.

Løkken i dag tilbyder en lang række faciliteter, og mange af dem kan man takke de mange turistkroner for. Byen har et stort handelsliv, og dertil kommer det aktive natteliv, som Løkkens mange restauranter, cafeer, barer, discoteker, microbryggeriet osv. lever godt af. Løkken har skole, børnehave, bibliotek, museer, plejecenter, en stor idræts- og svømmehal, stadion og idrætsfaciliteter – f.eks. tennisanlæg samt bowling- og gokartbane mm. på Løkken Action House. Alt i alt må man sige, at Løkken har alle de faciliteter, man som byboer kan forlange, og derfor er Løkken også populær blandt pendlere fra Aalborg og Hjørring, der vil betale lidt ekstra for nærheden til stranden og Vesterhavet.