Ude mod vest tager og giver havet, dynamisk og uden ophør. Ren natur på lange stræk. Mellem Nybækken syd for Løkken, på grænsen til Jammerbugt Kommune, og til udkanten af Tversted klitplantage ved Skiveren, på grænsen til Frederikshavn Kommune, skyller Skagerrak ind på 50 km strand og former klint og klit, godt hjulpet af vinden. Kun med bølgebrydere og høfter af norske klippeblokke ved Lønstrup og solide betonmoler ved Hirtshals Havn sætter vi hælene i og byder havet trods. Herfra og sydpå breder Jammerbugten sig, et navn som får sin synlige mening med det store skibsanker ved Mårup Kirke, netop dér hvor vore forskellige natur- og kultursyn mødes og strides. Og herfra, eller fra Tannis Bugt i nord, er der 30-35 km ind i landet til helligkilden Fuglsang i kommunens sydøstligste hjørne og til Skærum Å på østgrænsen til Frederikshavn, blot en halv snes km fra Kattegat. Fra syd til nord er Hjørring Kommune godt 40 km i udstrækning.

Landbrugslandet dominerer
Som i det øvrige Danmark er det landbrugslandet, som dominerer Hjørring Kommunes kulturlandskab, med marker som i disse år bliver større og større. Denne udvikling med udstrakte og ensartede afgrøder (monokultur), hvor ukrudtet sprøjtes væk – og hvor vi samtidig ser færre og færre græssende kreaturer på marker og i enge – sætter fortsat agerlandets flora og fauna under pres. Gennem en årrække har f.eks. vibe, sanglærke, stær, agerhøne og hare således alle været i uafbrudt tilbagegang. For haren er en korn- eller majsmark uden ukrudt en ørken.

Dog har læhegn med 3, 6 eller flere rækker løvtræer og bærbærende buske flere steder beriget kulturlandskabet både biologisk og æstetisk. I alt over 2.500 km rækker er det blevet til, som resultat af en betydningsfuld plantningsindsats de sidste 30-40 år i de fire gamle kommuner, som nu er blevet til én. Men med de øgede markstørrelser forsvinder der desværre stadigvæk gamle læhegn, uden at de bliver erstattet af nye flerrækkede.

Muligheden for at få lavet en naturplan på sin ejendom, i samarbejde med LandboNords natur- og miljøkonsulent, har i alt 9 landmænd gjort brug af i 2005-06 i ny Hjørring Kommune.

En sådan plan indeholder konkrete forslag til handlinger, som sikrer og styrker naturen uden at påvirke driften af ejendommen negativt.

Men naturen har også sin plads
Spredt i kulturlandskabet kan vi dog glæde os over større eller mindre naturområder, som enten på grund af deres beliggenhed, deres geologi og historie, eller deres indhold af flora og fauna, ikke alene har lokal men også regional eller endog national betydning: I vest markerer klitplantagerne sig historisk med deres mere end hundredårige beskyttelse i kampen mod sandflugten – fra Rubjerg og Skallerup i syd,

over Tornby, Lilleheden og Uggerby til Tversted i nord. Igen et eksempel på, at vi har stået imod, og at natur også er kultur. Ligeledes ved kysten ligger Lønstrup Klint med Rubjerg Knude, Skallerup Indlandsklitter, Vandplasken, Liver Å’s udløb og Uggerby Strand. Længere inde Præstegårdsbakkerne ved Bjergby og Hjørring Bjerge. Rester af Vendsyssels gamle løvskov finder du fra Rugtved og Odden i nordvest, over Baggesvogn, Slotved, Eskær og Tolne til Børglumkloster Skov i sydøst. De mere end fire hundrede år gamle Skovbo-ege, Vendsyssels ældste, står fortsat livskraftige i kanten af Bøgsted Østerskov.

Østpå stikker de skovklædte Ilbjerge op, mens indlandsklitten Dalsager Klit gemmer sig mere tilbagetrukket. Engene omkring Uggerby Å mellem Ilbro og grænsen til Brønderslev kommune i syd minder én om savnet af de mange græssende kreaturer. Tollestrup Mose – jernalderens offermose hvor man i disse år kan høre de fleste nattergale synge i kommunen – og rester af de andre mosestrøg øst for Poulstrup er også værd at bemærke. Og endnu længere mod øst og nord bidrager en række landskabstyper til mangfoldigheden af natur og kulturhistorie. Det gælder Tolne Bakker, oldtidslandskabet ved Højen-Bjørnager på kanten af Skagen Odde og på toppen af Jyske Ås, Katsig Bakker og Tislum Bakker – et udstrakt bakkeland som for hundrede år siden stort set var træløst. Og det gælder Måstrup Mose, Tryn Mose og Tversted Rimmer – alle vigtige moseområder under tilgroning med ’naturskov’. 

Beskyttet natur
Flere af de især kystnære lokaliteter er udlagt som Natura 2000-områder, der er et europæisk netværk under international naturbeskyttelse. Dem er der 5 af i kommunen: Uggerby Klitplantage-Uggerby Ås udløb, Kærsgård Strand-Vandplasken-Liver Å, Rubjerg Knude-Lønstrup Klint, Tolne Bakker og Tislum Møllebæk – og endda 2 mere ud for kysten, nemlig Lønstrup Rødgrund og Knudegrund, på grund af de store stenrev.

 se: www.hjoerring.dk/beskyttet natur

Flere af disse områder er også pålagt en egentlig fredning. I alt er 1880 ha fredet i Hjørring kommune, fordelt på 43 små og store fredninger. Andre er planlagte, nemlig Præstegårdsbakkerne ved Bjergby og den endnu ikke fredede del af Hjørring Bjerge, den gamle købstads grønne hjerte.

Naturens netværk
Hjørring Kommunes areal er på 930 km2. Hele dette store landskab afvandes mod vest og nord til Skagerrak af Liver Å, Varbro Å, Uggerby Å og Tversted Å. Disse vandløb binder land og hav sammen gennem bredere og smallere ådale, som kan blive vigtige ’økologiske spredningskorridorer’ for flora og fauna i det, vi kunne kalde naturens kommende netværk i storkommunen. Ikke mindst i det omfang som dræning og dyrkning af ådalene ophører.

Mod sydøst er det Voer Ås begyndelse, som afvander til Kattegat. Og i nordøst trækker Nors Å vandet fra landet op mod den afvandede Gårdbo Sø, engang – og måske snart igen – Vendsyssels største sø, som Hjørring kommer til at dele med Frederikshavn. Tilsvarende med den afvandede Ingstrup Sø på grænsen til Jammerbugt Kommune. Læhegnene, og især de førnævnte nye læhegn af løvfældende træer og bærbærende buske, er værdifulde elementer i dette netværk – forudsat at antallet øges betydeligt og gerne efter en sammenhængende landskabsøkologisk planlægning.

Det oprindelige landskab
Dette kulturlandskab er på overfladen menneskeskabt. Men skræller vi for vort indre blik al trævækst og alle vore menneskesatte spor af – bygninger, vindmøller, vejanlæg etc. – så lader landskabets oprindelige historie sig tydeligt aflæse:

Morænebakkelandet, som det er efterladt os fra den seneste istid, strækker sig i et stærkt kuperet strøg fra Hirtshals over Bjergby og Sindal til Jyske Ås. Højdepunkter på op omkring de 90 m over havet er synlige i nordvest (Tornby Bjerg, Hellehøj og Teklahøj) og mere skjult mellem skove og plantager (Jomfrubjerget og Rammelhøj) mellem Tolne og Klosterskoven.

Omkring dette udstrakte bakkelandskab breder det tidligere ishavs (Yoldiahavet) mere end 10.000 år gamle hævede havbund sig ud omkring Bindslev og Hjørring, Tårs,

Vrå, Poulstrup og Løkken. Spredt på denne havbund ser vi bakkeøerne Børglum, Rubjerg, Vennebjerg, Vinstrup Bjerg, Hjørring Bjerge og Ilbjerge rage op. Og med dens forekomster af yoldialer finder vi naturligt nok også teglværkerne her, hvoraf de fleste dog nu er nedlagte. Mod nord og øst trækker det flere tusinde år yngre stenalderhav (Littorinahavet) sin lange kystskrænt fra Dvergetved over Eskær til Tversted-Hirsthals. Det er dette havs hævede bund, som i dag udgør både Skagen Odde og den smalle kystbræmme mellem Lønstrup og Tornby, neden for den gamle kystskrænt dér.

Et fælles ansvar
Hjørring Kommune er trods alt en af landets rigeste på naturtyper og varierede landskaber. Især er overgangene mellem bakkeland og hævet havbund karakteristisk her som for Vendsyssel i øvrigt. Ansvaret for floraens og faunaens mangfoldighed – den såkaldte biodiversitet – i disse landskaber er i sig selv en væsentlig del af vor kulturarvsforpligtigelse.

Og det lige fra den sjældne svampeflora i klitplantagen og de mangeartede orkidésamfund både kystnært og inde i landet, til den truede frø i dammen,

flagermusen i det gamle hule bøgetræ, sommerfuglen hvis liv er afhængig af dens nu så fåtallige blomsterplante, traneparret i mosen, ørreden og odderen i å og bæk, og den sky røde glente på sin rede. Sidstnævnte er i øvrigt udpeget af miljøministeren som en specielt truet art til beskyttelse i netop Hjørring Kommune.

Derfor er det en stor udfordring for byråd og forvaltning, for jordbrugs- og turisterhvervene, for de grønne foreninger og andre friluftsorganisationer – og for alle andre borgere, som holder af naturen og som føler ansvar – at beskytte og bæredygtigt benytte kommunens naturgrundlag. Det Grønne Råd, hvor også statsskovdistriktet og det kulturhistoriske museum er repræsenteret blandt mange andre, er et nyttigt forum for en bred dialog herom.

Når turister og tilflyttere spørges om, hvorfor de foretrækker netop vor landsdel og vor kommune, så er det ikke overraskende ’naturen’ her, som vejer tungest i deres begrundelse. Og nu, hvor nationalparker i Danmark diskuteres og planlægges, er det da også åbenbart, at dele af Hjørring Kommune har potentiale som del af en fremtidig Skagen Odde Nationalpark.